Feriebyen Dassia ligger på Korfus østkyst mellem Gouvia og Ipsos. Dassia betyder ”skov” på græsk, og at byens netop har fået dette navn skyldes formentlig de frodige skovområder, som omkranser byen. I Dassias hyggelige hovedgade, som strækker sig parallelt med kysten, findes et godt udvalg af butikker, lokale taverner og små caféer – og når mørket falder på, kan du nyde sommernatten på en af byens hyggelige barer. Dassia er en by, hvor både børnefamilier, unge og ældre vil nyde ferien. Her er en dejlig atmosfære, som dels kan tilskrives den imødekommende græske kultur og dels de charmerende rammer med bygninger, som stammer fra dengang Korfu var under italiensk styre.
Lang, familievenlig strandDassia har en skøn, familievenlig strand, som strækker sig over 2 km langs bugten. Stranden består af småsten og groft sand, og bevæger du dig ganske få meter ud fra strandkanten, står du med fødderne begravet i den fine sandbund. Vandet ved Dassias strand er klart, og det er derfor alletiders oplevelse at iføre sig snorkel og dykkerbriller og se på de mange småfisk, som lever tæt ved kysten. På den sydlige del af standen er der mulighed for at leje parasoller og solsenge, og her kan du også prøve kræfter med en række sjove vandsportsaktiviteter. Vil du tilbringe din dag på stranden i mere fredelige omgivelser, er der lidt længere mellem badegæsterne på den nordlige del af stranden.
Oplev Korfu by og Korfus vidunderlige naturFra Dassia har du blot 20 minutters kørsel til centrum af Korfu by, og den korte afstand gør den hyggelige by til et oplagt udflugtsmål i løbet af ferien. I løbet af din ferie bør du også tage ud og opleve Korfus smukke natur, som bl.a. byder på små floder, velduftende skove og flotte bjerglandskaber. Når du rejser med os til Dassia, tilbyder vi dansk- eller engelsktalende guideservice, og vores guider besøger dit hotel, eller et sted i nærheden flere gange i løbet af din ferie. Du kan også altid kontakte guiden telefonisk.