Velkommen til eventyrlige Dubrovnik! Beliggende ud til det krystalklare Adriaterhav og omgivet at en betagende historisk atmosfære, hører Dubrovnik til blandt Kroatiens mest populære feriebyer. Byens velfortjente plads på UNESCOs liste over verdens kulturarv understreger byens historiske vigtighed og ikke mindst de mange spændende seværdigheder, som findes over alt i Dubrovnik.
Inden for bymurene i DubrovnikSolide bymure værner om Dubrovniks bykerne, som i årenes løb har været gruligt meget igennem, og stadig den dag i dag betegnes som en af verdens smukkeste kystbyer. En tur gennem de charmerende gader i Dubrovnik er en tur gennem en anden verden. Det er måske også grunden til, at netop denne by blev valgt, som kulisse til den populære tv-serie Game of Thrones, som for alvor har gjort byen til allemandseje. Smukke barokbygninger ligger på hver sin side af de kalkstensbelagte stræder, som bindes sammen af hyggelige torve og pladser, og over alt i byen støder du på smukke gotiske katedraler og små, fine springvand. Går du en tur op på bymuren kan du bl.a. nyde den spektakulære udsigt over byens tage og øen Lokrum, som ligger ud for Dubrovnik. Turen rundt på bymuren tager ca. en time, og de endeløse fotomuligheder gør det til en populær rute blandt byens mange besøgende. I Dubrovniks hovedgade, Stradun, ligger nogle af byens smukkeste bygningsværker, som kan dateres helt tilbage til 1100-tallet. Trænger du til en pause på din tur rundt i byen, er Stradun et oplagt sted at sætte sig på en af de hyggelige fortovscaféer og suge byens atmosfære til sig.
En dag på stranden i DubrovnikVil du nyde en afkølende svømmetur i det krystalklare Adriaterhav under din ferie i Kroatien, findes der flere muligheder i Dubrovnik. Nærmest centrum, ved den østlige indgang til den byens historiske bykerne, ligger Banje-stranden, som er et meget populært udflugtsmål for både børnefamilier og unge. Her kan du slappe af i solen, leje en vandcykel eller fyre op under en jetski. Stranden består af sand og småsten, og her kan lejes solsenge og parasoller. Når aftenen falder på, lokker områdets strandbarer og natklubber med lækre drink og god musik. Du kan også tage en tur ud til den børnevenlige Coppacabana-strand, som ligger ca. 6 km fra centrum af Dubrovnik. Her flyder små vandrutsjebaner rundt på pontoner nær stranden, og fra en solseng kan du nyde udsigten over det azurblå hav.
Bemærk, at Sunweb har digital guideservice i Kroatien.