Hotel Las Palmeras affiliated by FERGUS er et stort hotel af ældre dato med fantastisk beliggenhed og udsigt over Fuengirolas hyggelige lystbådehavn. På Hotel Las Palmeras har du alt til en dejlig ferie lige ved hånden. Stranden kan nås på få minutter til fods og byens mange butikker, restauranter og ugentlige markeder ligger også lige om hjørnet fra hotellet. Her er således rig mulighed for at udforske byen. Er du mere til afslapning i solen, har hotellet et dejligt poolområde og en solterrasse med udsigt over havet og havnen. Hotellets underholdningsteam sørger for sjove aktiviteter for både børn og voksne i dag- og aftentimerne, og skulle du få lyst til et slag tennis, har hotellet egen tennisbane. Dit ophold er inklusiv morgenmad. Vi anbefaler Hotel Las Palmeras affiliated by FERGUS til både voksne og familier, som ønsker at bo centralt under ferien i Fuengirola.